Alexandrakollegiet søger alsidig, erfaren og samarbejdsvillig socialpædagog
Vores indsats er baseret på en pædagogik der er tydelig, åben, anerkendende, inkluderende og respektfuld.Vores mål er at støtte sårbare unge mødre i at opnå selvforsørgelse gennem en uddannelse.
Alexandrakollegiet er et kollegium for 11 unge gravide og mødre. De unge kvinder er i alderen 15 – 24 år på indflytningstidspunktet og er ofte præget af psykiske, sociale og følelsesmæssige problemer.
Du skal kunne arbejde med udfordringer, forskelligartede opgaver, have god dynamik, høj faglighed, være fleksibel i din arbejdstid, være dygtig til at samarbejde både med unge kvinder, medarbejder, leder, frivillige, sagsbehandlere og eksterne partnere. Dine evner og vilje til at samarbejde både med kollegaer, kollegianere og kommunale sagsbehandlere er afgørende.
Kan du dokumentere, at du har erfaring med sårbare unge kvinder og deres børn?
At du kan arbejde i og med grupper? Og at du kan journalføre, statusbeskrive og skrive indstillinger?
Fascineres du af arbejdsopgaver som at arbejde med de barrierer, den enkelte kvinde oplever i forhold til at nå sine opstillede mål for sit liv, sit barn og sin uddannelse? Vil du være med til at støtte unge kvinders fastholdelse af uddannelsesplan og systematisk dokumentere forløb? Kan du vejlede og rådgive om hverdag, børn og uddannelse? Kan du koordinere de frivilliges indsats og deltage i PR, repræsentation og undervisning? Vil du udføre praktiske opgaver? Hvis du kan svare ja til det hele, så er det dig vi leder efter.
Vi tilbyder en lille arbejdsplads med god stemning, ekstern supervision, udfordring, dynamik, fleksibel arbejdstid, god mulighed for at sætte sit præg og med plads til personlig og faglig udvikling.
Alexandrakollegiet er tilknyttet Mødrehjælpen og Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge (KFBU). Det betyder, at Alexandrakollegiet deler det samme idégrundlag og det er vigtigt, at du kan se dig selv arbejde ud fra dette.
Læs mere om Alexandrakollegiet på www.alexandrakollegiet.dk
Kontakt evt. forstander Kristine Sørensen for yderligere oplysninger på 2942 5284
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Stillingen er fuldtid og tidsbegrænset til 31.12.2012
Ansøgningsfrist er den 29. februar 2012 kl. 12.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 10.
Ansøgning, CV og eksamenspapirer sendes til forstander Kristine Sørensen på ks@alexandrakollegiet.dk