Opholdsstedet Paideia

Opholdsstedet Paideia
Grønagervej 4
Varpelev
4652 Hårlev
Tlf.: 56 57 99 89

E-mail: paideia@mail.dk

Hjemmeside: www.paideiahuset.dk

LEDER:  Lisbeth Klausen.

BELIGGENHED: Opholdsstedet Paideia har til huse i en nedlagt landejendom i Varpelev med kort afstand til landsbyen Strøby Egede i nærheden af Køge.

ALDERSGRUPPE: Børnene er ved visitationen mellem 4-10 år. For søskende er de aldersmæssige grænser af underordnet betydning.

MÅLGRUPPE: Målgruppen er normalt begavede børn med et anbringelsesbehov, hvor perspektivet for anbringelsen har længerevarende karakter eller er for hele barn- og ungdommen. Børnene har psykiske, sociale og følelsesmæssige problemer og har været udsat for omfattende omsorgssvigt fra deres tidligste barndom. Børnene er udviklingstruede, og deres evne til tilknytning er begrænset.

NORMERING: Opholdsstedet er godkendt til 9 børn.

PÆDAGOGISK KENDETEGN: At tilbyde kontinuerlig kontakt med engagerede voksne der bestræber sig på, at det enkelte barn med tiden kommer til at opleve stedet som sin personlige base. Kulturen og normen på stedet er præget af voksne, der tager ansvar i forhold til børnene og bruger sig selv som rollemodeller for herigennem at opøve barnet i at indgå i sociale relationer.

PÆDAGOGISK SIGTE: At det enkelte barn med tiden bliver i stand til at forholde sig til mangfoldigheden i samfundet og livet generelt, får mod, lyst og evne til at imødegå de vanskeligheder og udfordringer det står over for, får troen på at det er værdifuldt og har mulighed for at få et godt liv, at hjælpe det enkelte barn til at bryde de negative mønstre og turde prøve noget nyt, og at skabe rammer der giver det enkelte barn mulighed for at udvikle tilknytningsforhold til engagerede ansvarlige voksne.

UNDERVISNING: Al undervisning foregår udenfor opholdsstedet. Paideia har et tæt og positivt samarbejde med lokale skoler og institutioner, hvor der kan findes individuelle løsninger på de behov, børnene rent undervisningsmæssigt har.

VISITATION: Visitation foregår i et tæt samarbejde mellem anbringende kommuner og institutionen.

ORGANISATION: Paideia er en selvejende institution med tilknytning til KFBU. Der er nedsat en bestyrelse med repræsentation fra lokalområdet og KFBU. KFBU er regnskabsfører for opholdsstedet. Paideia er godkendt af Stevns kommune i henhold til Servicelovens § 49. stk. 2

Der er lukket for kommentarer.