Døgncentret for børn og familier

Døgncentret for børn og familier
Reykjaviksgade 11,
8200 Århus N
Tlf.: 87 13 38 48
Fax: 86 16 89 80

E-mail: elo@aarhus.dk

Hjemmeside: http://www.doegncentret.dk/.

Du kan endvidere læse mere og søge oplysninger på henholdsvis Pladsportalen eller Tilbudsportalen.

FORSTANDER: Ebbe Lorenzen

BELIGGENHED: Døgncentret for børn og familier ligger på to forskellige adresser i den nordlige del af Århus.

MÅLGRUPPE: Målgruppen er børn af mødre med stof- og alkoholmisbrug, børn og unge med psykiske, sociale og følelsesmæssige problemer og familier, der har massive vanskeligheder med at få dagligdagen til at fungere. Der tilbydes familieudviklingsforløb i situationer, hvor de sociale myndigheder er bekymrede for, hvordan forældre forvalter deres rolle.

NORMERING: Døgncentret for børn og familier består af 2 enheder, med til sammen 39 pladser.
På Kong Chr IX’s Børnehjem er der plads til ialt 29 børn.
På Familieinstitutionen Bethesda er der i Familieafdelingen 10 pladser.

PÆDAGOGISK SIGTE:

Familieafdelingen: Familier indskrives på institutionen med det formål at udvikle forældrenes omsorgskompetence i døgnregi, hvor fokus ligger på barnets udviklingsmuligheder i familien. Via forløbet vil familiens mulighed for læring, forandring og udvikling kunne vurderes, og der vil kunne gives svar på, hvilke foranstaltninger der vil være adækvate i forhold til familiens fremtid.

Børnehuset: Børn mellem 0 og 6 år indenfor normalområdet som af forskellige familiære og/eller sociale grunde af den kommunale forvaltning vurderes til at skulle anbringes udenfor eget hjem. Børn, som efter et ophold i institutionens familieafdeling sammen med mor/forældre, har behov for anbringelse i forbindelse med en beslutning om adskillelse.

Chr IX’s Børnehjem: Akutanbringelser med henblik på en hurtig kommunal afdækning og afklaring af de forhold, der er baggrund for anbringelsen, således at der foreligger et kvalificeret grundlag, før der træffes beslutning om et videre forløb.

Observationsophold: Observationsophold af ca. 6 måneders varighed der giver et velkvalificeret grundlag for fastlæggelse af videre tilbud og handlingsplan. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets families problemer, behov og ressourcer.

Adoptionsanbringelser: Anbringelser af nyfødte til bortadoption. Anbringelsen har en varighed af ca. 5 måneder.

VISITATION: Visitation foregår i et samarbejde mellem Århus kommune, den anbringende kommune og Døgncentret for børn og familier.

ORGANISATION: Døgncentret for børn og familier er en selvejende institution tilknyttet KFBU.  Der er nedsat en bestyrelse med repræsentation fra Århus kommune, Region Midtjylland, Chr. lX’s Børnehjem og KFBU.

Der er lukket for kommentarer.