Behandlingshjemmet Hvidborg

Behandlingshjemmet Hvidborg
Neergårds Allé 6
2650 Hvidovre
Tlf.: 36 78 00 12
Fax: 36 77 07 47

E-mail: hvidborg@hvidovre.dk

Hjemmeside: www.hvidborg.dk

FORSTANDER: Dion Hansen

BELIGGENHED: Behandlingshjemmet Hvidborg er beliggende i Hvidovre kommune ca. 8 kilometer fra Københavns centrum i et stort parklignende område.

ALDERSGRUPPE: Børnene er 7 – 11 år ved optagelse.

MÅLGRUPPE: Hvidborgs målgruppe er normalt begavede børn, som har væsentlige behandlingsbehov i relation til psykiske, sociale og følelsesmæssige problemer. Børnene er tidligt blevet omsorgssvigtet, og deres tilknytningsevne er mangelfuld. Børnene er udviklingstruede og har behov for professionel hjælp.

NORMERING: Hvidborg er normeret til 12 døgnelever .

PÆDAGOGISK SIGTE: Hvidborg vil “Målrettet og kontinuerligt arbejde på at udvikle og fastholde et miljø, som virker befordrende for barnets psykiske, sociale og intellektuelle udvikling”. Hvidborgs børn skal efterhånden føle sig styrket såvel psykisk som socialt og have en oplevelse af øget kompetence vedrørende viden og indlæringsformåen.

VISITATION: Visitation foregår i et tæt samarbejde mellem Hvidovre kommune og institutionen.

ORGANISATION: Behandlingshjemmet Hvidborg er en foreningsejet institution under KFBU. Der er nedsat en lokalbestyrelse med repræsentanter fra lokalområdet og KFBU. Forældrene er også repræsenteret i lokalbestyrelsen. Behandlingshjemmet Hvidborg drives i henhold til overenskomst mellem Hvidovre kommune og KFBU.

Der er lukket for kommentarer.