Vuggestuen Chr. X
Chr. X Allé 172
2800 Lyngby
Tlf.: 45 87 01 22
E-mail: chrx@ltk.dk
Hjemmeside: www.chrx.ltk.dk
LEDER: Marie-Louise D. Nielsen.
BELIGGENHED: Vuggestuen er beliggende på Chr. X Allé og har til huse i en stor gammel villa, der tidligere har været anvendt som spædbørnehjem. Vuggestuen ligger tæt ved skov og Lyngby sø.
ALDERSGRUPPE: Børnene er i alderen 0-3 år.
NORMERING: Vuggestuen er normeret til 44 børn og må flexe med 2 børn.
PÆDAGOGISK KENDETEGN: I Vuggestuen Chr. X. arbejdes der som udgangspunkt med børnene delt op på stuer. Børnene skal i deres første tid i vuggestuen kun forholde sig til de børn og voksne, der er på deres egen stue. I løbet af det andet år, barnet er i vuggestuen, udvides barnets kontaktflade, og der arbejdes i grupper opdelt efter alderstrin og på tværs af stuerne. Her får børnene større udfordringer og mulighed for at forholde sig til et større antal voksne og for at danne venskaber på tværs af stuerne.
PÆDAGOGISK SIGTE: Vuggestuen er meget bevidst om de overgange, der er i børnenes liv, og arbejder på at gøre dem så uproblematiske som muligt. Det betyder, at man har et tæt samarbejde med børnenes familier og kommende børnehaver.
DAGLIGDAGEN: Der arbejdes på tværs af stuerne i aldersopdelte grupper. På den måde kan man i større udstrækning tilgodese børnenes behov for aldersrelaterede aktiviteter. Vuggestuen har indrettet to legepladser i den store gamle have, og børn op til 2 år kan året rundt sove ude i krybber under overdækning. Den smukke natur omkring vuggestuen anvendes til flere mindre ture. Der afholdes mange traditionsrige fester som fx fastelavnsfester, sommerfester mm.
MADPOLITIK: Børn op til 1 år får mad i institutionen. Øvrige børn skal medbringe madpakke.
ORGANISATION: Vuggestuen Chr. X er en selvejende institution tilknyttet KFBU, som samtidig er forretningsfører. Der er nedsat en bestyrelse for vuggestuen, som består af repræsentanter for forældrene og KFBU.
Bygningerne ejes af KFBU. Vuggestuen drives i henhold til overenskomst mellem Lyngby-Taarbæk kommune og KFBU.